Elsebeth Søndergård, Vamdrup Efterskole

Med DmM har vi fået udviklet en undervisningsmetode, der sætter liv og tempo i undervisningen. Fra det øjeblik Peter træder ind i klassen, er han „på". Han er den centrale figur i sin egen indlæring.Peter ved, hvad der er dagens program. Han har selv lagt planen for dagens studier. Lærerens kurser i denne uge er præsenteret, og i øvrigt hænger en farvestrålende kursusplan for hele måneden ved siden af tavlen. Såvel Peter som læreren har meget grundigt overvejet indholdet i undervisningen, da planen skulle udarbejdes.

Peter tænkte - hvad er det jeg gerne vil lære?

Efterhånden har Peter en stribe emner på listen af noget, han gerne vil vide mere om. Sådan har det ikke altid været. Det var helt anderledes, da han begyndte i klassen og første gang skulle til at lave sin ugeplan. Hvad vil du gerne lære?

Sikke et spørgsmål! Hans tankegang var nærmest lammet i den retning, det var dead meat!

Der var selvfølgelig alt det, han ikke kunne, men som han for længst burde have lært: at regne med brøker, at finde x i en hvilken som helst ligning, at stave rigtigt, at tale andre sprog end sit eget. Han vidste, at der var meget, han ikke kunne og meget, han ikke vidste, men han var for længst holdt op med at holde styr på, hvad det var. Når det kom dertil, følte han slet ingen lyst til at lære noget af det. Det bedste var at holde fri.

Læreren i klassen havde det helt, helt anderledes. Læreren mener, at det et få viden om verden og at blive klog og erfaren på livets væsentlige områder, er blandt de basale livskvaliteter. For læreren er det helt afgørende, at eleverne i klassen er i gang med at tilegne sig viden med et indhold, der er livsvigtigt for dem. Forløbet med en af de første studieopgaver kom som noget af et chok for Peter. Han havde valgt opgaven, fordi den så ud til at været let og ikke krævede så meget af. Den hed "Fortæl om en person, der har betydet meget for dig". Titlen havde fået ham til at tænke sig om. Der var nok ikke så mange, når det kom til stykket, men det menneske, der havde betydet mest for Peter, var hans morfar.

Peter fik skrevet, men vidste nok, at det skrevne ikke var noget at råbe hurra for. Men det gjorde Peters lærer. Han havde også haft en morfar. Læreren (og klassen kom tydeligvis med på medhør) sammenlignede de to morfædre. De blev enige om, at der var meget, Peter havde undladt at beskrive og fortælle om. Det skrevne var for upersonligt og overfladisk. På den igen.

Der kom flere runder efter. Til sidst havde Peter produceret en gribende fortælling om et menneske, der havde gjort det godt for ham. Han var faktisk meget godt tilpas. Han var blevet bedre til at skrive og han kunne mærke, at han var glad for, at resultatet var godt.

Indholdet i de opgaver vi stiller eleverne, skal være godt. Lærerne skal sikre dette. Men mere end det: undervisningens indhold skal være livsvigtigt for eleven.

Hvad forstår vi så ved livsvigtigt?

For Peter blev det livsvigtigt at kunne beskrive det menneske, der betød allermest for ham, på den bedste vis.

Læreren vidste, at dette var opgavens indhold, og at der i opgaven samtidig var en mulighed for at nå Peter.

De efterfølgende opgavers indhold for Peter blev af meget forskellig varians:

- Det bedste, der findes på dansk (4 noveller)

- Nelson Mandelas liv

- En tør hvid årstid (Film om apartheid)

- De fire regningsarter

- Masser af regnestykker om procenter

- Lav din egen hjemmeside

Indholdets væsentlighed er et meget styrende element i hele menneskets udviklingsproces. Hver eneste opgave i DmM skal derfor være livsvigtig i sin kvalitet og lødighed.

Lærerrådet ved en skole bør derfor have løbende diskussioner om indholdet i undervisningen holder til lærerrådets kritiske gennemgang.